{"id":49503,"date":"2025-09-18T10:40:56","date_gmt":"2025-09-18T09:40:56","guid":{"rendered":"https:\/\/stptrans.com\/nokia-saadan-opnaaede-en-finsk-papirproducent-international-succes\/"},"modified":"2025-09-18T11:13:31","modified_gmt":"2025-09-18T10:13:31","slug":"nokia-saadan-opnaaede-en-finsk-papirproducent-international-succes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stptrans.com\/da\/nokia-saadan-opnaaede-en-finsk-papirproducent-international-succes\/","title":{"rendered":"Nokia: S\u00e5dan opn\u00e5ede en finsk papirproducent international succes"},"content":{"rendered":"
Der er meget at l\u00e6re fra <\/span>de begivenheder, der <\/span>gjorde Nokia til en af de st\u00f8rste succeshistorier i Finland og i hele Norden, og fra de udfordringer, virksomheden har st\u00e5et overfor sidenhen. Historien om Nokia fort\u00e6lles ofte som den klassiske historie om vejen til storhed og efterf\u00f8lgende fald med samme uundg\u00e5elige sk\u00e6bne som i en gr\u00e6sk tragedie eller den nordiske mytologi. Men som i de fleste historier fra det virkelige liv var Nokias sk\u00e6bne ikke uundg\u00e5elig. I stedet viser den os, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at tage den rette beslutning, n\u00e5r forandringerne <\/span><\/span>er ude af dine h\u00e6nder<\/span><\/span>. L\u00e6s videre for at finde ud af, hvilke rigtige og forkerte beslutninger den <\/span>nordiske gigant<\/span> traf p\u00e5 sin vej.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n If\u00f8lge den nordiske mytologi var alles sk\u00e6bne forudsagt af nornerne. Der var ingen mulighed for at \u00e6ndre sin sk\u00e6bne. Det eneste, man selv kunne bestemme, var, <\/span>hvordan <\/span><\/i>man m\u00f8dte sit endeligt \u2013 enten med b\u00f8jet hoved som en kujon eller oprejst pande som en kriger. N\u00e5r vi kigger p\u00e5 store virksomheder omkring os i dag, kan vi hurtigt f\u00e5 den fornemmelse, at de er for store til at fejle, men som flere forhandlere i Storbritannien p\u00e5 det seneste har opdaget, er ingen virksomhed fuldst\u00e6ndig fredet. Ligesom man siger, at angreb er det bedste forsvar, er konstant udvikling den bedste m\u00e5de at forblive relevant p\u00e5, og udvikling var en af de vigtigste faktorer for Nokia i 90’erne og de tidlige 2000’erne. Men pludselig blev der vendt op og ned p\u00e5 alting. <\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Den virksomhed, der senere blev til Nokia, startede som en papirfabrik, der blev grundlagt i 1865 af minedriftsingeni\u00f8ren Fredrik Idestam. Virksomheden fandt p\u00e5 navnet Nokia i 1871 efter floden Nokianvirta, som Idestam havde planer om at bygge en ny fabrik ud til. \u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Omkring \u00e5rhundredeskiftet<\/span> begyndte Nokia at arbejde med elproduktion, hvilket tiltrak opm\u00e6rksomhed fra Finnish Rubber Works. De opk\u00f8bte Nokia i 1918 for at f\u00e5 adgang til virksomhedens vandenergi. Denne nye enhed opk\u00f8bte derefter Finnish Cable Works i 1922, men fortsatte som tre separate virksomheder, indtil de tilsammen dannede Nokia Corporation i 1967.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier fokuserede virksomheden hovedsageligt p\u00e5 papir-, elektronik-, gummi- og kabelproduktion med varer som toiletpapir, cykel- og bild\u00e6k, gummist\u00f8vler, fjernsyn, kommunikationskabler, robotteknologi, computere og milit\u00e6rudstyr indtil 1979.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I 1979 indgik Nokia et samarbejde med virksomheden Salora, der var en f\u00f8rende producent af farvefjernsyn i Skandinavien, og oprettede en radiotelefonvirksomhed ved navn Mobira Oy. Et par \u00e5r efter lancerede Nokia verdens f\u00f8rste internationale system til mobiltelefoni med netv\u00e6rk i Sverige, Danmark, Norge og Finland, som virksomheden navngav Nordic Mobile Telephone. Kort tid derefter lancerede virksomheden verdens f\u00f8rste biltelefon Mobira Senator, der vejede omkring 10 kg, hvilket lyder voldsomt i forhold til nutidens moderne smartphones.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Med opfindelsen af disse endte Nokia som en f\u00f8rende akt\u00f8r p\u00e5 mobilmarkedet i Europa. I 1987 lancerede virksomheden en af de f\u00f8rste h\u00e5ndholdte mobiltelefoner, der “kun” vejede omkring 800 g inklusiv batteriet. Mobira Cityman 900 blev kaldt “The Gorba” efter sovjetlederen Mikhail Gorbachev, som brugte den til at foretage et telefonopkald under en pressekonference i Helsinki. Telefonen blev det ultimative statussymbol for velhavende unge i storbyerne i 1980’erne prim\u00e6rt p\u00e5 grund af dens h\u00f8je pris (<\/span>mere end GBP 1.600<\/span><\/a>), p\u00e5 trods af at den kun havde 50 minutters taletid. Det var dog rigelig tid til at bede sin sekret\u00e6r om at reservere et bord p\u00e5 en fin restaurant.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I starten af 1990’erne droppede Nokia de produktionsafdelinger, der ikke var direkte relateret til telekommunikation, bl.a. data-, energi-, fjernsyn-, d\u00e6k- og kabelproduktionen, for i stedet at fokusere p\u00e5 innovation i det voksende mobiltelefonmarked.<\/span>\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Verdens f\u00f8rste GSM-opkald (Global System for Mobile Communications)<\/span><\/a> blev foretaget p\u00e5 en af virksomhedens mobiltelefoner i 1991 af den finske premierminister Harri Holkeri til viceborgmesteren i Tampere Kaarina Suonio. Opkaldet varede mindre end fire minutter, men gav genlyd i de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier. \u00c5ret efter blev den <\/span>f\u00f8rste kommercielt masseproducerede GSM-telefon<\/span><\/a>, 1011 (navngivet efter dens udgivelsesdato den 10. <\/span>dag<\/span> i november), lanceret. Dette var ogs\u00e5 den f\u00f8rste mobiltelefon, der havde en beskedfunktion via SMS (Short Messaging Service) samt en roamingfunktion. Men det var lanceringen af en anden mobiltelefon, der gjorde Nokia til en telefonlegende.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I 1993 blev 2100-serien lanceret. Den introducerede den nu genkendelige Nokia-ringetone, der var baseret p\u00e5 et uddrag af <\/span>Gran Vals i A-dur, som var<\/span><\/a> et musikstykke komponeret til klassisk guitar af den spanske komponist Francisco T\u00e1rrega i 1902. Virksomheden havde regnet med at s\u00e6lge omkring 400.000 enheder, men endte med at s\u00e6lge flere end 20 millioner!<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Nokia tog endnu et gigantisk spring mod dominans p\u00e5 mobilmarkedet med Nokia 6100-serien. De solgte n\u00e6sten 41 millioner enheder i 1998 og overhalede dermed Motorola som den f\u00f8rende producent af mobiltelefoner det \u00e5r. Nokia 6110 var den f\u00f8rste enhed, hvor det klassiske og vanedannende spil Snake var forudinstalleret. Nokia fortsatte med at udvikle, producere og s\u00e6lge telefoner med lynets hast, og virksomhedens markedsandel steg til mere end <\/span>50 % af det globale marked i 2007<\/span><\/a>.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt i virksomhedens historie begynder de fleste artikler om Nokia at fokusere p\u00e5, hvorfor virksomheden oplevede en tilbagegang, men det er vigtigt at reflektere over, hvad virksomheden lykkedes med indtil da. For det f\u00f8rste lykkedes Nokia med at tilpasse sig nye og udfordrende omst\u00e6ndigheder. Finland havde oplevet en recession i 1990’erne, og Nokia Corporations \u00f8konomi var nedadg\u00e5ende. P\u00e5 samme tid havde regeringen liberaliseret telekommunikationsmarkedet, og Finland var blevet en del af EU, hvilket rykkede landet t\u00e6ttere p\u00e5 de vestlige markeder. Nokia inds\u00e5, at for at opn\u00e5 mest mulig v\u00e6kst, var virksomheden n\u00f8dsaget til at specialisere sig inden for mobiltelekommunikation. Derfor begyndte den at l\u00f8srive sig fra de omr\u00e5der, der ikke omhandlede telekommunikation. <\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Nokia inds\u00e5 ogs\u00e5, at dens styrke som virksomhed l\u00e5 i innovativ research og udvikling. Som Caroline Lesser skriver i en afhandling til OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) med titlen <\/span>Market Openness, Trade Liberalisation and Innovation Capacity in the Finnish Telecom Equipment Industry<\/span><\/i><\/a>:<\/span><\/i><\/p>\n “Nokias effektive produkt- og procesudvikling, der er fundamentet for virksomhedens konkurrencedygtighed, skyldes i h\u00f8j grad dens tilgang til research og udvikling. F\u00f8rst \u00f8gede Nokia sit budget til research og udvikling markant. I 1991 udgjorde udgifter til research og udvikling omkring 5,5 % af al salg. Denne andel var n\u00e6sten fordoblet i 2000 og n\u00e5ede omkring 9 %.\u00a0 [\u2026]\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>I 2005 var Nokias udgifter til research og udvikling samlet set 3,8 milliarder euro, hvilket svarede til 11,2 % af Nokias nettosalg det \u00e5r.”<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Nokias fokus p\u00e5 driften og investering i research og udvikling spillede tydeligvis en vigtig rolle i virksomhedens v\u00e6kst.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Derudover viste lokalisering sig at v\u00e6re vigtig del af Nokias succesfulde internationale ekspansion i denne periode. Nokia s\u00e5 i h\u00f8jere grad end konkurrenter som Motorola og Ericsson potentialet i at tilpasse sine produkter til de unge og moderne forbrugere. Dette omfattede lokalisering og overs\u00e6ttelse af indhold til enkeltvise sprog, kulturer og pr\u00e6ferencer.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Det vigtigste var, at de lokaliserede produktet, herunder selve softwaren og supportdokumentationen s\u00e5som brugervejledninger. I 1999 m\u00e5tte Nokia for eksempel erkende, at de var n\u00f8dt til at udvikle en brugerflade p\u00e5 kinesisk for at komme ind p\u00e5 det kinesiske marked, der var en af verdens st\u00f8rste markeder for mobiltelefoner. Som f\u00f8lge af virksomhedens fokus p\u00e5 at lokalisere produkter lykkedes det at opbygge relationer og f\u00e5 succes p\u00e5 nye globale markeder.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Andre dele af lokaliseringen var lige s\u00e5 vigtig, f.eks. Nokias salgs- og marketingmaterialer. Lokaliseringen af disse materialer medvirkede til, at flere kunder fik indblik i, hvad Nokias mobiltelefoner havde at tilbyde, og i sidste ende valgte at k\u00f8be produktet. Men p\u00e5 dette tidspunkt foregik det meste markedsf\u00f8ring gennem traditionelle kanaler som tv-reklamer, reklameskilte, aviser, magasiner, brochurer, plakater m.m. Annoncer p\u00e5 bl.a. <\/span>spansk<\/span><\/a>, <\/span>ungarsk<\/span><\/a>, <\/span>nepalesisk<\/span><\/a> og mange andre sprog vidner om deres indsats for at skabe en relation til disse m\u00e5lgrupper. Nokias lokalisering f\u00f8rte endda til samarbejde med lokale mobilselskaber som Verizon og AT&T i USA og Movistar i Latinamerika for at \u00f8ge oms\u00e6tningen.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Men der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fejltagelser, som da man overs\u00e5, at “Lumia”, navnet p\u00e5 en af Nokias senere telefonmodeller, ogs\u00e5 kunne betyde “sexarbejder” p\u00e5 spansk slang. Ikke desto mindre spillede lokalisering en v\u00e6sentlig rolle i Nokias fremgang, selvom virksomhedens tilv\u00e6relse som branchef\u00f8rende var kortere, end man havde h\u00e5bet p\u00e5.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I bogen om Nokias fald<\/span>Operation Elop<\/span><\/a> argumenterer journalisterne Merina Salminen og Pekka Nyk\u00e4nen for, at virksomheden ikke var tilstr\u00e6kkeligt forberedt p\u00e5 den indflydelse, som Apples iPhone endte med at have, da Steve Jobs introducerede den i 2007. Nokia havde utallige ingeni\u00f8rer, der var forrygende til at udvikle ny hardware med innovative designs og finurlige funktioner s\u00e5som den modebevidste “l\u00e6bestift”-telefon, Nokia 7280, der var med i en Pussycat Dolls-musikvideo. Men som Salminen og Nyk\u00e4nen skriver: <\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n “<\/span>Virksomhedens produktportef\u00f8lje indeholdt ualmindeligt mange produkter. Denne strategi fungerede, da forretningen stadig blomstrede, selvom kun en lille del af virksomhedens produkter blev popul\u00e6re, indtjente de bedst s\u00e6lgende produkter nok til, at virksomheden opn\u00e5ede succes. I 2010 var de mange produkter ikke l\u00e6ngere en fordel. Der havde ikke v\u00e6ret et bestsellerprodukt i flere \u00e5r.<\/span><\/i> \u00a0[\u2026]” (kapitel 4, The lame legacy of Mr. Kallasvuo).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Det smukke ved Apples iPhone er, at alle nye versioner i bund og grund er en ny og forbedret udgave af det samme produkt. I \u00e5renes l\u00f8b er det indholdet, der har \u00e6ndret sig mest, mens det fysiske design stort set er uforandret. Nokias tilgang til research og udvikling var derimod mere fokuseret p\u00e5 hardware end software og indhold.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I slutningen af 2000’erne introducerede Nokia adskillige produkter. Selv uden en bestseller solgte virksomheden stadig omkring 400 millioner enheder, men de fleste enheder var simple telefoner med en pris p\u00e5 omkring 30 euro, hvilket ikke havde den store effekt p\u00e5 bundlinjen. Der var ogs\u00e5 opst\u00e5et interne problemer i virksomheden i form af s\u00e6rdeles lange ventetider i forbindelse med lanceringen af telefonerne og komplicerede administrationsstrukturer, der var p\u00e5virket af interne forhold i organisationen.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Mange genfort\u00e6llinger af Nokias historie fremh\u00e6ver det muligvis ikke, men efter den vellykkede introduktion af Apples iPhone, inds\u00e5 Nokias ledelse hurtigt, at touchsk\u00e6rmen var den eneste vej frem i branchen. Men selvom lanceringen af 5800 Xpress Music med operativsystemet Symbian opn\u00e5ede moderat succes med 8 millioner solgte enheder, f\u00f8lte mange brugere, at brugeroplevelsen var af ringere kvalitet sammenlignet med iPhone.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Nokias oms\u00e6tning faldt med 30 % og salget med 3,1 %, mens indtjeningen for Apples iPhone steg med 330 % i samme periode. I oktober 2008 blev den f\u00f8rste smartphone med Android-operativsystemet lanceret, nemlig <\/span>HTC Dream, der anvendte open source-software<\/span><\/a>. I mellemtiden fors\u00f8gte Nokia fortsat at udvikle sit operativsystem, Symbian, s\u00e5 det kunne konkurrere med iOS og Android, men platformen var vanskelig at tilpasse. Internt trak hardwareudviklere og Symbian-softwareudviklere i hver sin retning. Antallet af forskellige produkter besv\u00e6rliggjorde ogs\u00e5 en ensartet produktudvikling.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Nokias markedsandel dalede mellem 2007 og 2010, men efter 2010 faldt den markant. S\u00e5 hvad var \u00e5rsagen til dette? Nogle peger p\u00e5 den nye administrerende direkt\u00f8r, tidligere Microsoft-direkt\u00f8r, Stephen Elop, som blev ansat i 2010 af Nokias bestyrelse i et fors\u00f8g p\u00e5 at vende virksomhedens nedgang. Som canadier var han den f\u00f8rste administrerende direkt\u00f8r for Nokia, der ikke var finsk, og selvom nogle var skeptiske, var han vellidt i starten af sin ans\u00e6ttelse.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Som f\u00f8lge af problemerne med Symbian \u2013 som ikke var tilpasset til touchsk\u00e6rm, var langsomt og ofte gik i st\u00e5 \u2013 gik Nokia sammen med Intel om at udvikle et nyt operativsystem ved navn MeeGo. Udviklingen begyndte, f\u00f8r Elop blev ansat, men han skulle angiveligt have fors\u00f8gt at f\u00e5 udviklerne til at udarbejde et Nokia-produkt, der kunne konkurrere med selv de bedste telefoner p\u00e5 markedet.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Men af forskellige \u00e5rsager besluttede Elop at afslutte samarbejdet med Intel, som han annoncerede i den nu berygtede “br\u00e6ndende platform”-mail. I dette interne notat, brugte han en analogi med en mand, der st\u00e5r p\u00e5 en br\u00e6ndende olieplatform, hvor han skal beslutte, om han vil br\u00e6ndes levende eller tage chancen og hoppe i det kolde hav. Dette illustrerede hans mening om, hvor virksomheden stod i forhold til konkurrenterne.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\nSk\u00e6bne eller valg?<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/h2>\n
Fra papir<\/span> til telefoner<\/span><\/span><\/h2>\n
En ny periode<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/strong><\/h2>\n
Den nordiske vej<\/span> til succes<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/strong><\/h2>\n
Den irriterende ringetone<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/strong><\/h2>\n
Innovationen fortsatte i 1996 med <\/span>Nokia 9000 Communicator<\/span><\/a>, som kunne sende mails og faxer (hvis du kan huske dem?) og g\u00e5 p\u00e5 internettet. Den havde desuden funktioner til tekstbehandling og regneark. I samme \u00e5r lancerede Nokia telefonen <\/span>Nokia 8110 med et cover, der skjulte tastaturet,<\/span><\/a>, og som man skulle skubbe ned for at taste. Den buede form inspirerede kaldenavnet “banantelefonen”, og den opn\u00e5ede kultstatus, efter den var med i science fiction-filmen The Matrix.<\/span><\/p>\nHvorfor opn\u00e5ede Nokia succes?<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/strong><\/h2>\n
Nokias lokaliseringsstrategi<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/b><\/h2>\n
Hvorfor fejlede de?<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/h2>\n
Smartphone-\u00e6raen<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/h2>\n
Strategi-<\/span> og<\/span> kommunikationsproblemer<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/h2>\n